Spring navigation over

Evaluering af Sangglad

Her kan du finde alle rapporter og delevalueringer af projektet Sangglad. Inklusiv den samlede, finale evalueringsrapport for hele sangglad-programmet, som resumerer og omfatter Sangglad, Sangglad Mini og Sangglad Familie.

Sangens Hus Kilden Tommerup II 0039 560X280 1

Sangglad er et projekt, der arbejder for glade børneliv gennem sang. Projektet har gennem 10 år udviklet metoder, materialer, sangvideoer, en app og kurser samt bøger.

 

Midtvejsevalueringen 2018
Du kan hente rapport fra midtvejsevalueringen i 2018 udarbejdet af Nationalt Center for Skoleforskning og DPU Aarhus Universitet. På side 38 i rapporten finder du bilag 6 med tankevækkende citater fra pædagoger og institutionsledere, der uddyber, hvilken betydning sang har for børnene, pædagogerne og den pædagogiske praksis, for lederne og for institutionen. Bilaget er udarbejdet af Stine Isaksen fra Videncenter for Sang i 2018.
Hent midtvejsevalueringen fra 2018.

 

Slutevalueringen 2023
Du kan også hente slutevalueringen af Sangglad med citater af børn og forældre. Slutevalueringen belyser, hvilken betydning sang og Sangglad har for børn og forældre i Sanggladinstitutioner og supplerer således midtvejsevalueringen netop ved at fokusere på børn og forældres perspektiver. Slutevalueringen er udarbejdet for Sangens Hus af Mette Thue, Videncenter for Sang i 2022.
Hent slutevalueringen fra 2023.

 

Børneperspektiver i evalueringen af Sangglad Mini 2025
Her kan du hente evalueringen Sang set fra gulvhøjde, en evaluering af børneperspektiver på sang i dagtilbud. Evalueringen er udarbejdet af Lea Wierød Borčak, som er seniorforsker ved Enhed for Sangforskning, AU. I 2021-2024 også seniorforsker og formidler ved Videncenter for Sang. Endvidere tak til Stine Bundoline Dam Pedersen, Julie Kold Vilstrup, Anne-Sofie Bækgaard og Anna Kjærsgaard for at gennemføre interviews. Tak til alle øvrige konsulenter og kolleger, tidligere og nuværende, som har bidraget undervejs i projektet.

 

Den samlede Sangglad evalueringsrapport 2025
Nu kan du hente den samlede, finale evalueringsrapport 2025, som ud over resume af ovenstående delevalueringer også omfatter evaluering af Sangglad Mini og Sangglad Familie samt Sangglad i specialinstitutioner.

 

Skribenter på div. del-evalueringer

  • Den samlede evalueringsrapport 2025 er udarbejdet af Lasse Skovgaard, projektleder ved Sangens Hus, og Sofie Ahlgreen Gram, studentermedhjælper ved Sangens Hus på baggrund af diverse delevalueringer:
  • Midtvejsevalueringen af Sangglad er udarbejdet for Sangens Hus af Nationalt Center for Skoleforskning og DPU Aarhus Universitet i 2018.
  • Det kvalitative interview, bilag 6 i Midtvejsevalueringen, er udarbejdet for Sangens Hus af Stine Isaksen, Videncenter for Sang i 2018.
  • Slutevalueringen af Sangglad er udarbejdet for Sangens Hus af Mette Thue, Videncenter for Sang i 2022.
  • Evalueringen af Sangglad Mini er udarbejdet i 2024-2025 af Lea Wierød Borčak og Sofie Ahlgreen Gram. Endvidere tak til Stine Bundoline Dam Pedersen, Julie Kold Vilstrup, Anne-Sofie Bækgaard og Anna Kjærsgaard for at gennemføre interviews.
  • Evalueringen af Sangglad Familie er udarbejdet i 2025 af Astrid Noringriis og Sofie Ahlgreen Gram.
  • Afsnittet om Sangglad Mini i fem specialinstitutioner er udarbejdet for Sangens Hus i 2025 af Sofie Ahlgreen Gram på baggrund af tilbagemeldinger fra institutionernes personale.
  • Sammenfatning af Små Synger Sammen Dag er udarbejdet i 2025 af Lise Munck-Alstrup.
  • Tak til alle øvrige konsulenter og kolleger, tidligere og nuværende, som har bidraget undervejs i projektet.

 

Om projektet Sangglad
Sang er en vej til gode og kreative børneliv. Sangglad arbejder for mere sang i børns hverdag, fordi sang skaber nærvær, fællesskab og glæde. Sangglad er udviklet af Sangens Hus i samarbejde med sangkonsulenter og pædagoger med mange års erfaring fra arbejde med børn og sang. Projektet er udvidet undervejs med Sangglad Mini og Sangglad Familie. Sangglad er støttet af Nordea-fonden.

 

Læs mere
Læs mere om projektet Sangglad på Sangens Hus hjemmeside
Læs artikler om Sangglad
Besøg Sangglad.dk
Hent Sangglad-App’en