Litteratur om børn, sang og sprog

Foto: Ard Jongsma for Sangens Hus

 

Bjørkvold, J.-R. (1979). Det musiske menneske – Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. København: Reizel.

 

Borčak, L. W. (2023). Forskning i sammenhængen mellem sang og børns sproglige udvikling. Videncenterforsang.dk.

 

Brown, S. (2000). The “Musilanguage” Model of Music Evolution. The Origins of Music, red. Nils L. Wallin, Björn Merker and Steven Brown, 271–300. Cambridge, MA: MIT Press.

 

Cross, I. (2009). Music as a communicative medium. The Prehistory of Language, red. Rudolf Botha & Chris Knight, 113–144. Oxford: Oxford UP.

 

Elmer, S. S. (2020). From canonical babbling to early singing and its relation to the beginnings of speech. The Routledge Companion to interdisciplinary studies in singing. Vol. I., red. F. Russo, B. Ilari, & A.J. Cohen, 25-38. New York: Routledge.

 

Fernald, A. (1989). Intonation and communicative contenting mothers’ speech to infants: Is the melody the message? Child Development 60, 1497–1510, doi:10.2307/1130938

 

Franco, F. et al. (2022). Singing to Infants Matters: Early Singing Interactions Affect Musical Preferences and Facilitate Vocabulary Building. Journal of child language 49 (3): 552–577.

 

Green, M. B. & Jørgensen, S. (2016). Lær dansk gennem bevægelse, rytme og sang. I Hjertesproget s. 195-200. Herning: Videncenter for sang, Sangens Hus. [OBS. sprogindsats for voksen].

 

Holgersen, S.-E. & Holst, F. (red.) (2020). Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv. DPU, Aarhus Universitet.

 

Hædersdal, L. (2023). Sproglig udvikling i musikfaget. Videncenterforsang.dk.

 

Isaksen, S. (2016). Kan man lære at læse gennem sang? Videncenterforsang.dk.

 

Jederlund, U. (2003). Musik og Sprog – et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling. Modtryk.

 

Kirk, E. (2009). Musik som udtryksform. Hans Reitzel.

 

Kirk, E. (red.) (2006). Musik og pædagogik. Modtryk.

 

Kitamura,  C.,  &  Burnham,  D.  (1998). The  infants’ response to maternal vocal affect. Advances in Infancy Research 12, 221–236.

 

Kjærbæk, L. & Thomsen, D. B. (red.) (2021). Børns sprogtilegnelse – sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. Frydenlund Academic.

 

Knudsen, J. S. (2008). Læring, kommunikasjon eller ”selvets teknologi”.

 

Knudsen, J. S. & Ågedal, L. L. (2023). Spontansangen i barnas verden. Sangglede og stemmebruk i barnehagen. 

 

Kulset, N. (2015). Singing in the multicultural kindergarten leads to second language acquisition and social inclusion. Explained by the OPERA hypothesis.

 

Kulset, N. B. (2016). Sang som døråpner til et nytt språk for barn med et annet morsmål I Hjertesproget 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning, red. Stine Isaksen, 115-123. Herning: Videncenter for sang, Sangens Hus. [Start din læsning af Nora Kulset her med denne resumerende artikel].

 

Kulset, N. B. (2019). Musikk og andrespråk: Norsktilegnelse for små barn med et annet morsmål. Universitetsforlaget. [Bibliotek.dk har pt. ikke bogen, men bogen kan købes i boghandlen. Fortsæt din læsning af Nora Kulset her med bogen baseret på hendes masteropgave i Musikvidenskab. Se evt. videosamtalen om bogen her et stykke nede på siden].

 

Kulset, N. B. (2019). Hvorfor musikk i skolen. Musikk og andrespråk. Norsktilegnelse for små barn med et annet morsmål, 2. utgave, Oslo: Universitetsforlaget. [Dette er en version af et kapitel fra bogen Musikk og andrespråk].

 

Kulset, N. B. (2020). Sang som vei til et nytt språk for barn med et annet morsmål. I Specialpædagogik. vol. 40 (1).

 

Kulset, N. B. (2020). Singing – A Pathway to Friendship, Empathy and Language in Children from Different Backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II, red. Helga R. Gudmundsdottir, Carol Beynon, Karen Ludke & Annabel J. Cohen (red.):  Routledge, 390-402.

 

Kulset, N. B. (2023). Sangens mange veier til språktilegnelse. Sangglede og stemmebruk i barnehagen. Balsnes, A. H., Hagen, L. A. & Haukenes, S. (red.). Gyldendal Akademisk.

 

Kultti, A. (2012). “Singing as language learning activity in multilingual toddler groups in preschool”, Early Child Development and Care. Vol. 183, 2013 – Issue 12.

 

Kultti, A. (2013). Singing as language learning activity in multilingual toddler groups in preschool. Early Child Development and Care 183 (12): 1955 1969.

 

Lebedeva, G. C., & Kuhl, P. K. (2010). Sing that tune: Infants’ perception of melody and lyrics and the facilitation of phonetic recognition in songs. Infant Behavior and Development 33: 419–430, doi: https://doi.org/10.1016/j.infbeh.2010.04.006

 

Marsh, K. (2017). Contributions of playground singing games to the social inclusion of refugee and newly arrived immigrant children in Australia. Education 3-13. 45 (1): 1-10.

 

Marsh, K. (2017). Creating bridges: music, play and well-being in the lives of refugee and immigrant children and young people. Music education research 19 (1): 60- 73, doi: http://dx.doi.org/10.1080/14613808.2016.1189525

 

Marstal, I. (2008). Barnet og Musikken – om betydningen af at stimulere barnets musikalske potentiale. Hans Reitzels Forlag.

 

Mithen, S. J. (2006). The Singing Neanderthals. The Origins of Music, Language, Mind, and Body. London: Weidenfeld & Nicolson.

 

Nakata, T., & Trehub, S. E. (2004). Infants’ responsiveness to maternal speech and singing. Infant Behavior and Development, 27(4): 455–464.

 

Nørgaard, D. V. (2018). Babyrytmik – flere sange. Dansk Sang. [Til praktikerne, der arbejder med de allermindste].

 

Papadimitriou, A. et al. (2021). The Impact of the Home Musical Environment on Infants’ Language Development. Infant behavior & development 65 (2021): 101651–101651.

 

Papoušek, M., Papoušek, H. & Symmes, D. (1991). The meanings of melodies in motherese in tone and stresss languages. Infant Behavior & Development 14, 415–440, doi:10.1016/0163-6383(91)90031-M

 

Thiessen, E. D., & Saffran, J. R. (2009). How the Melody Facilitates the Message and Vice Versa in Infant Learning and Memory. Annals of the New York Academy of Sciences 1169(1): 225–233, doi: https://doi.org/10.1111/j.1749-6632.2009.04547.x

 

Thue, M. (2022). Børnene har et usædvanligt godt ordforråd. Sangglad.dk Sangens Hus. https://sangglad.dk/wp-content/uploads/2022/01/2022-01-27_sangglad_artikel.pdf

 

Thue, M. (2023). Sangglad evaluering– indhold og mål. Videncenterforsang.dk. https://videncenterforsang.dk/wp-content/uploads/2022/01/2024-05-01_sg_slutevaluering.pdf

 

Thue, M. (2023). Sang i det pædagogiske arbejde. Videncenterforsang.dk. Set 8. maj 2024. https://videncenterforsang.dk/sang-og-paedagogik/

 

Thue, M. (2023). Margrete Enevold om børn, sang, sprog og udtryk. Videncenterforsang.dk. Set 1. maj 2023.

 

Thue, M. (2023). Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til Inge Marstal. Videncenterforsang.dk.

 

Thue, M. (2023). Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til Laila Kjærbæk. Videncenterforsang.dk.

 

Thue, M. (2023). Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til Linda Vilhelmsen, der anbefaler hjerneforskning om musik. Videncenterforsang.dk.

 

Thue, M. (2023). Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til norske Lise Lotte Ågedal. Videncenterforsang.dk.

 

Thue, M. (2023). Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til Louise Højlund. Videncenterforsang.dk.

 

Trainor, L. J., Austin, C. M., & Desjardins, R. N. (2000). Is infant-directed speech prosody a result of the vocal expression of emotion?Psychological Science 11(3): 188–195.

 

Trevarthen, C. (2008). The musical art of infant conversation: Narrating in the time of sympathetic experience, without rational interpretation, before words. Musicae Scientiae 12: 15-46, doi: 10.1177/1029864908012001021.

 

Trevarthen, C. (2011). What young children give to their learning, making education work to sustain a community and its culture. European Early Childhood Education Research Journal 19 (2): 173-193, doi:10.1080/1350293X.2011.574405

 

Tsang, C. D., Falk, S. & Hessel, A. (2017). Infants Prefer Infant-Directed Song Over Speech. Child Development 88: 1207-1215. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/10.1111/cdev.12647

 

Vuust, P. (2017). Musik på hjernen. People´s Press.

 

Welch, G. F. (2005). Singing as communication. I Musical communication, red. D. Miell, R. MacDonald, & D. Hargreaves, 239 – 259. New  York:  Oxford  University Press

 

Winters, K.-L. & Griffin, S. (2014). Singing is a Celebration of Language: Using Music to Enhance Young Children’s Vocabularies. Language and Literacy. Bind 16.

 

Ågedal, L. L. (2016). Bedre uttale for barn etter musikkterapi med spesialtilpasset sang: en randomisert kontrollert pilotstudie. Norges musikkhøgskole.

 

Ågedal, L. L. (2021). Hvor­dan kan du bru­ke sang for å for­bed­re bar­nets talespråk? En praktisk handbok. Oslo: NMH-publikasjoner 2021:6. [Frit tilgængelig e-bog. Start din læsning af Lise Lotte Ågedal med denne metodebog].

 

Øvrige ideer
Der er flere gode artikler bl.a. om børn, sang og sprog med fine litteraturlister på Sangglads hjemmeside. Vi henviser til oversigten over artikler.

 

En folkloristisk vinkel på børnesang kan undersøges via danske Svend Nielsen og svenske Bengt Af Klintberg.

 

Se også litteraturlisten med forskningslitteratur, der behandler sammenhængen mellem sang og musik og børns literacy nederst under indlægget ’Kan man lære at læse gennem sang’.

 

Er du pædagog eller lærer og arbejder med sprogstimulering, kan de fremhævede tekster i litteraturlisten være fine i kombination med sangrepertoire fra denne portal med frit tilgængelige sang- og metodevideoer.