Musik kan engagere eleverne på tværs

Mannuela Rauff Hansen har undersøgt skoleelevers oplevelse af musikalske fællesskaber i musikundervisningen. I sin forskning har hun kigget på kriterier for det gode, musikalske fællesskab; hvad der giver eleverne adgang til musikalske fællesskaber, og hvad der hindrer eleverne i at deltage. Desuden har hun undersøgt, hvordan kulturel mangfoldighed kommer til syne i musikundervisningen og i etableringen af musikalske fællesskaber. Undersøgelsen er foretaget i tre danske folkeskoler og to skoler i Storbritannien.

Af Mette Thue

 

Mannuela Rauff Hansen er ph.d.-studerende ved Aalborg universitet og er i sin forskning optaget af folkeskoleelevers oplevelser af musikundervisningen i 5. og 6.-klasser. Hendes undersøgelse peger bl.a. på, at sang og musik kan omfatte arbejde med det skabende og kulturelle møde gennem dialog og et mangfoldigt musikalske repertoire.

Det kulturelle møde, der kan ske i musikken, er også et element, som ifølge Mannuela Rauff Hansen bør have en øget opmærksomhed i musikundervisningen, for som hun siger, kan nogle genrer og musiktraditioner fortælle om en kultur og åbne eleverne for en anden måde at være til stede i verden med musik.

 

”Musik er universelt og eksisterer overalt på vores klode, men er i høj grad også kulturelt betinget. Det kommer til udtryk forskelligt i forskellige kulturer og i forskellige subkulturer og sociale formationer i samfundet. Nogle elever kommer fra familier, hvor de hører Kandis, nogle hører popmusik fra 80’erne, og nogle børn kommer fra familier, hvor de hører tilfældig radio. Der er så meget repræsentativ musik, som også gør sig gældende i de forskellige sociale formationer, som eleverne repræsenterer. Og det kan vi bruge til at blive nysgerrige på hinanden, som den mangfoldighed af mennesker, vi er, ved at blive nysgerrige på hinandens musiksmag og spørge, ’hvad hører du’?”, siger Mannuela Rauff Hansen.

 

Noget af det særlige ved musik er ifølge Mannuela Rauff Hansen, at musikalsk repertoire kan være med til at bygge bro og give en forståelse af, hvordan genrerne forgrener sig med ligheder og forskelle, som fx at noget heavy har tråde til klassisk musik, og noget klassisk har tråde til pop.

 

En dialogbaseret tilgang

Hvilken værdi har musikundervisningen i folkeskolen?

 

”Jeg synes, det er svært at tillægge musikken i sig selv en værdi, for det kommer meget an på, hvordan mødet med musikken er. Musikken har mulighed for at skabe et møde mellem mennesker, hvis man arbejder didaktisk med en dialogbaseret tilgang. Det er enormt vigtigt, ligesom det jeg kalder den følelsesmæssige tilgængelighed. Herigennem har musikken en særlig evne til at skabe et møde, og man får blik for noget nyt, når man åbner sig for musikken og mødet, hvor musikken bliver et fælles tredje. Det synes jeg har en særlig værdi”, understreger Mannuela Rauff Hansen og tilføjer:

”Musikken har mulighed for at skabe gode musikalske fællesskaber, hvis man har en dialogbaseret tilgang, en mangfoldighed i repertoiret, forholder sig til, hvordan repertoiret forgrener sig mellem genrer og udtryk, hvordan man møder repertoiret, og man skaber en følelsesmæssig tilgængelighed i den introduktion af musikken, man kommer med”, påpeger Mannuela Rauff Hansen.

Ifølge Mannuela Rauff Hansen betyder en dialogbaseret tilgang, at dialogen ikke udelukkende er baseret på musikhistoriske fakta, men i stedet indeholder elevernes egne følelser, respons, associationer og holdninger til musikken.

”Eleverne skal have deres følelser og deres oplevelse med ind i dialogen. Der skal også være plads til, at de kan udtrykke, at den her musik er fremmed, jeg kender det ikke – eller ligefrem ubehagelig. Her er det, at musiklæreren kan trække tråde mellem musikalske elementer, så musikken bliver det fælles tredje, man mødes om”, opfordrer Mannuela Rauff Hansen.

 

Følelsesmæssig tilgængelighed

Et eksempel på, når undervisningen rummer det følelsesmæssige element kunne være, når eleverne kommer med noget musik, de gerne vil udforske. Mannuela Rauff Hansen understreger, at tilgangen til musikken ikke er følelsesmæssig i sig selv, men den bliver følelsesmæssig af, at det, eleverne kommer med, bliver anerkendt, og der bliver spurgt ind.

”Når eleverne får lov til at lege med musikken, skabe noget og lægge ejerskab i det, fx selv skrive musik, så bliver det følelsesmæssigt tilgængeligt, for så kommer deres afsæt på det”, fortæller hun.

Ifølge Mannuela Rauff Hansen vil børnene gerne skabe et produkt i musiktimerne. Ikke noget elitært, for det er det legende, eleverne efterspørger, og at det, de kommer med, som fx musik, de selv har skrevet, bliver anerkendt som havende en værdi i sig selv. Så rigtigt og forkert ikke kommer til at fylde for meget.

”Der var en elev, der fortalte: ’Min far kommer fra Harboøre, og der hører vi Tørfisk. Men det må man ikke lytte til i skolen’. Det er et eksempel på, at det, man kommer med og kommer fra, kan man ikke få lov til at tale om. Hvis man vil spille musik, som musiklæreren måske også kender til, så bliver det en dialogisk proces, hvor man sammen finder ud af det. Men for at skabe musikalsk fællesskab behøver det ikke at være noget, man kan optræde med på det kongelige teater. Når eleverne leger med musik og eksperimenterer med det, så skaber det følelsesmæssig tilgængelighed”, siger Mannuela Rauff Hansen.

 

En rar atmosfære

Noget andet, som eleverne påpeger, er vigtigt i samtalerne med Mannuela Rauff Hansen, er en rar atmosfære. Den rare atmosfære skaber en følelsesmæssig tilgængelighed og betyder, at en underviser er tydelig, sætter tydelige rammer, har overblik i rummet og er venlig. Mannuela Rauff Hansen fortæller, at lærerne er helt med på det, men der, hvor udfordringen kan opstå, og undervisningen bliver for lærerstyret, er, når der er efterspørgsel på mere tid, fordi tiden i musiklokalet er begrænset, og der er krav til undervisningen, som skal indfries.

For lærerne kan det være en udfordring at få talt med eleverne om deres oplevelser, fordi der i undervisningen er fokus på det praktiske og det teoretiske. Omvendt efterspørger eleverne netop at tale om musikken, og her ser Mannuela Rauff Hansen noget helt centralt i musikken.

”Musikkens værdi er også den buffet af kulturelle udtryksformer for forskellige mennesker. Den værdi er væsentligt at få med. Undgår vi den, så vil der være nogle i rummet, der ikke har den samme tilgængelighed til musikken som andre. Og for at tale om fællesskab, så er det en vigtig pointe, at selvom fx jeg kender Puccini, så er det for andre første møde med den musik”, understreger Mannuela Rauff Hansen.

 

Sang

Ser du sangen som en særlig del af musikfaget, eller er der noget, som sang særligt kan?

 

”Sang fylder ikke så meget i mit projekt, men det er interessant at se, hvad der bliver introduceret, når man taler om fællessang. Hvilket materiale introducerer man? Hvilket potentiale har det materiale? Og hvordan kan den her fællessang understøtte spørgsmålene om det sociale og kulturelle og udvide elevernes tilgang til ikke kun at synge med, men også at have en følelsesmæssig forståelse af det kulturelle udtryk, som sangen og fællessangen også skal bringe ind som det fælles tredje? Det er mit omdrejningspunkt i undersøgelsen, at vi gør noget ved andre med det repertoire, vi præsenterer. Repertoiret er ikke ligegyldigt”, siger Mannuela Rauff Hansen.

 

Anbefalinger

Har du nogle anbefalinger til folkeskolens musikundervisning?

 

”Min anbefaling er at kigge på viden om den dialogbaserede tilgang og tænke den ind i egen praksis. Altså have blik for det dialogbaserede og den følelsesmæssige tilgængelighed og overveje, hvordan kan jeg arbejde med det i musikundervisningen? Hvordan kan jeg omsætte og bruge den viden? Og hvordan kan jeg relatere til den i forhold til mødet med børn og unge? Jeg mener, at hvis vi tager højde for den dialogbaserede og den følelsesmæssige tilgængelighed, så kan musikken tillægges evnen til at engagere mennesker på tværs af forskelligheder”, slutter Mannuela Rauff Hansen.

 

Baggrund

Mannuela Rauff Hansen er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland, UCN. Hun er uddannet klassisk sanger fra Musikkonservatoriet “Luigi Cherubini” i Firenze og cand.mag. i anvendt filosofi fra Aalborg Universet. Hun forsvarer sin ph.d.-afhandling i efteråret 2025.