Afasikoret træner sprog

Af Mette Thue

 

Afasikoret synger på Værkerne, et kulturhus i Sorø, hvor koret mødes ugentligt. Det har de gjort i halvandet år, og det er med til at stimulere deltagernes sprog efter en hjerneskade. Koret er organiseret af Hjerneskadeforeningen afdeling Vestsjælland.

 

Korlederen Sidsel Villadsen har altid selv sunget i kor, og med sin musikterapeutiske faglighed er hun med til at skabe en udvikling hos deltagerne. I koret får det terapeutiske plads, mens det æstetiske fylder mindre.

 

”Jeg er uddannet musikterapeut, så jeg bruger min faglighed på den måde, at jeg er ekstremt opmærksom på de små signaler, jeg ser hos deltagerne, og jeg bruger musikken til at skabe en forandring og en udvikling hos dem. Selvom jeg arbejder terapeutisk, er det ikke terapi, for jeg går ikke ind i deres personlige udfordringer. Men vi får noget ud af fællesskabet og øvelserne på et gruppeplan,” fortæller Sidsel Villadsen.

 

Afasi
Afasi er en betegnelse for generelle sprogudfordringer efter en hjerneskade. Skaden rammer på forskellig vis og i forskellig grad og påvirker de ramte forskelligt.

 

Der er forskel på, hvor hurtigt afasiramte får sprogevnen optrænet, og nogle får aldrig sproget igen. Det giver store udfordringer i hverdagen, fortæller Sidsel Villadsen.

 

Afasi kan ramme alle, også yngre mennesker. Deltagerne i afasikoret er primært over 50, og mange har deres mand eller hustru med. Enkelte har en ledsager med til at transportere sig, som også deltager i koret.

 

Afasikoret
I afasikoret i Sorø har de valgt, at man ikke behøver at have diagnosen afasi, men at man kan komme, hvis man har fået en hjerneskade og har eller har haft udfordringer med at tale. Pårørende og ledsagere indgår i koret på lige fod. På den måde er afasikoret et fællesskab, hvor man kan være sammen med ligesindede og med sin partner og få positive oplevelser. Der er fokus på fællesskabet og glæden ved at synge, ikke lyden eller det æstetiske.

 

”Man kommer med de stemmer, man har, og alle skal kunne være med. Derfor synger vi meget på lyde og tra la la, så alle kan være med, selvom teksten driller. Det er primært sange, som deltagerne kender fra deres liv. Fx gamle danske sange og lidt engelske sange, som de fleste har en chance for at have kendt tidligere,” siger Sidsel Villadsen.

 

Det kan dog godt lade sig gøre at lære nye sange. Men Sidsel Villadsen har erfaret, at deltagerne bruger meget energi på at lære nyt, så udfordringerne skal være på et passende niveau. Det at synge i en hel time trætter dem, og derfor anbefaler Sidsel Villadsen, at man som korleder er varsom med, hvor meget man udfordrer dem.

 

Sangen styrker hjernen
Det gode ved afasikor er, ifølge Sidsel Villadsen, at sang er en måde at træne udtale og sprog på.

Sang og musik kan også etablere nye forbindelser i hjernen, fordi det sætter gang i flere forskellige centre, når man aktivt musicerer, end hvis man taler. Musikalsk aktivitet aktiverer stort set hele hjernen, fortæller hun. Fx gennem rytme, sprog, tale, hukommelse og motorik. Hun giver et eksempel og fortæller, at hvis man står og rokker med til musikken, aktiveres også de mere motoriske centre af hjernen, hvilket kan være med til at genopbygge hjernen.

 

Formålet er fællesskab og træning
Sidsel Villadsen har forskellige formål med koret. Det primære fokus er, at deltagerne får mod og lyst til at bruge stemmen, får trænet vejrtrækning og lungekapacitet, så der er luft og styrke nok på stemmen, får gang i  mundmotorikken og bruger forskellige lyde, vokaler og konsonanter.

 

”Der er nogle, der har været meget stille i lang tid, fordi de har en skade, og som skal finde ud af, hvordan de bruger deres stemme igen. Så gælder det om at få løsnet op og få hele kroppen med,” siger Sidsel Villadsen.

 

Men det behøver ikke være kedeligt at træne, for når afasikoret synger, er det det sociale, fællesskabet og glæden ved at synge sammen, der fylder. Så glemmer deltagerne, at de træner. Hun pointerer, at sang kan være meget legende og forløsende, og at deltagerne samtidigt føler sig forbundne til hinanden, når de synger sammen.

 

”Deltagerne får rigtig meget ud af hinanden og af at være sammen som gruppe. Det er et meget hjertevarmt rum at komme ind i. De er ekstremt opmærksomme og omsorgsfulde over for hinanden og hjælper hinanden med råd og vejledning, og så byder de altid nye velkomne med åbne arme,” fortæller Sidsel Villadsen.

 

Efter en times sang er der altid kaffe og hygge. Ifølge Sidsel Villadsen giver ledsagerne også udtryk for, at afasikoret er et fællesskab for dem. De kan se deres pårørende med fokus på det, de kan, mens der i hverdagen kan være fokus på, hvad de ikke kan, hvad de kunne før, og hvor svært det hele er blevet. Sidsel Villadsen mener, at afasikoret er et pusterum, hvor der er en positiv energi med plads til håb. Også for de pårørende, som kan dele svære oplevelser og opdage, at de ikke er alene.

 

Sproget flyder lettere
Deltagerne beretter om, at sangkoret har en stor betydning for deres rehabilitering og livskvalitet efter deres skade. De har fået mere mod på livet og har fundet ud af, at der stadig er ting, de kan på trods af deres skade. Nogle har endda udviklet sig hen over de halvandet år, de har sunget sammen.

 

”Det er, som om de kan lidt mere, efter de har sunget sammen i koret, end før vi startede. Her kan de bruge stemmen og synge frit,” siger Sidsel Villadsen.

 

Hun fortæller, at det blandt andet handler om, at korsangen løfter humøret og giver succesoplevelser sammen, så deltagerne for en stund oplever, at de ikke er begrænsede. Desuden oplever hun, at sangens virkning supplerer deltagernes udvikling og den øvrige genoptræning efter en hjerneskade – som deltagerne er med i – utrolig godt.

 

”I dagligdagen kæmper de så meget med at få hvert eneste ord frem, så det er befriende for dem at være i et rum, hvor sproget flyder lidt lettere, og hvor der ikke er pres på dem, fordi der ikke står nogen og venter på, at de får sagt de rigtige ord,” fortæller Sidsel Villadsen.

 

Hjertevarme, fællesskab og ny læring
Der er to ting, der har overrasket Sidsel Villadsen i arbejdet med afasikoret. Den ene er det hjertevarme fællesskab, de har i afasikoret.

 

”Man kan ikke undgå at blive glad af at gå ind i det rum, for deltagerne er så ekstremt omsorgsfulde og livsglade. Jeg tror også, at det gør noget ved mennesker at blive ramt af noget så voldsomt og så komme ud på den anden side og opleve, at man alligevel godt kan leve og have nogle positive oplevelser, og at man stadigvæk har sin familie og sine kære. Det sætter spor i folk. De værdsætter virkelig hver eneste dag og de relationer, de har,” understreger Sidsel Villadsen.

 

Den anden ting, der har overrasket hende, er, at deltagerne gerne vil og kan lære nyt.

 

”Jeg er blevet ret overrasket over, hvor meget de faktisk kan, og at de bliver glade for at få en udfordring og klare den. Man kan fx godt sætte gang i en kanon og lykkes,” siger Sidsel Villadsen.

 

Hun pointerer, at der er mange måder at komme igennem en kanon på, men for hende er hovedsagen, at de kommer igennem med smil på læben og får gode oplevelser.

 

Forskellighed og forståelse er det sværeste
For Sidsel Villadsen har den største udfordring med afasikoret været, at de er 30 mennesker med vidt forskellige personligheder, musiksmag, grad af udfordring og holdninger til, om der fx skal snakkes mellem sangene. Det måtte hun spore sig ind på og finde en balancen i. Nu har de opbygget en tillidsfuld relation, hvor deltagerne tør give hende feedback, hvis de har brug for forandring.

 

Hun fortæller, at man må være tålmodig og indstillet på samtaler, som er svære at komme igennem, for det kan være svært at forstå, hvad de siger, og acceptere, at forståelsen ikke indfinder sig.

 

”Jeg prøver at være ærlig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forstå og for at hjælpe, men jeg er også bare et menneske, siger hun og tilføjer, at man over tid bliver bedre til at forstå deres signaler, og hvad de gerne vil sige.

 

Hun fortæller om en deltager, som er svært ramt af afasi:

 

”Lige nu kan han kun sige ’ja’, men han forstår, hvad man siger til ham og kan svare på forskellig vis med sit ja. Han er livsglad og synger ’ja, ja, ja’ på melodierne. Han får så meget ud af at synge sange og melodier, som han kender, og hans kone er med, og de får en god oplevelse sammen. Selvom han ikke har sproget lige nu, så kan han være med på melodierne, og det sætter gang i ordproduktion inde i hovedet. Det er spændende, om han på sigt kan få mere sprog,” siger Sidsel Villadsen.

 

Afasikoret i Sorø er organiseret af Hjerneskadeforeningen afdeling Vestsjælland. Sorø Kommune er også blevet tippet om korets eksistens, så borgere kan komme hurtigt i gang med at synge efter en skade. Afasikoret er muliggjort med midler fra Velliv Foreningen.

 

Gode råd
Sidsel Villadsen giver tre gode råd om afasikor til andre korledere:

• Prøv dig frem
• Grin sammen, hvis noget ikke virker
• Vær ærlig og autentisk

 

Biografi
Sidsel Villadsen er musikterapeut og korleder. Hun er ansat på et plejehjem og leder foruden afasikoret et demenskor og et sundhedskor. Hun er uddannet cand.mag. i Musikterapi fra Aalborg Universitet.

 

Vil du vide mere om afasi?
Hvis du vil læse mere om sang og afasi kan vi fx anbefale nedenstående litteratur:

 

Skovgaard, L. (2024). Neurokor. Videncenterforsang.dk https://videncenterforsang.dk/neurokor/

 

Ridder, H. M. O. (2024). Demenskor – et indblik i praksis og forskning. Videncenterforsang.dk https://videncenterforsang.dk/demenskor-et-indblik-i-praksis-og-forskning/

 

Skovgaard, L. (2025). Sangens betydning for sundhed og trivsel. Når vi synger – en antologi om sangens betydning. Borčak, L. W., Elbeck, M. J., Gerne, E. & Thue, M. (red.) 65-92. Sangens Hus. https://videncenterforsang.dk/sangens-betydning-for-sundhed-og-trivsel/