I mit arbejde som musikterapeut og forsker har jeg kredset om, hvad det er, sang gør ved os. Jeg har særligt være forundret over og fascineret af den forandring, der sker hos mennesker med svær demens, når de mødes med sang. I det følgende får du en kort introduktion til korsang og demenskor og forskning i emnet.
Af Hanne Mette Ochsner Ridder, professor i musikterapi ved Institut for Kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet
Korsang
Et sangkor er både et vokalensemble, kammerkor eller kirkekor, som arbejder ambitiøst og professionelt, og et kor, hvor en gruppe mennesker jævnligt mødes for at synge sammen. Kendetegnende for alle typer kor er, at der øves sange, og at der er nogle klare koder for, hvad der skal ske. Der er en korleder, som sætter rammen og står for opvarmning og leder sangen. Der indøves nye sange, repeteres velkendte sange, og der er små afgrænsede øer med leg og kreativitet – måske kun under opvarmningen, men måske også, når der leges med udtrykket i en sang. Hvor ambitionerne kan være høje i nogle kor, kan de have mindre betydning i andre, ligesom vægtningen af det sociale fællesskab kan være forskellig.
Overordnet for kor gælder, at der er en klar struktur med opvarmning og sang, og at en korleder sætter rammen for, at de mange stemmer udtrykker sig i et samlet og fælles udtryk. Typisk er rammen tydelig og nem af afkode, men samtidig er den fleksibel og åben for udtryk, leg og kreativitet.
Korsang er en udbredt kulturel praksis, som fremmer vores sundhed (Balsnes 2014). Men fordi det samtidig er en kompleks form for samvær, er det vanskeligt at forklare med enkle årsags-/virkningssammenhænge, hvad det er, der gør det så godt. Der er mange forskellige faktorer på spil, fordi korsangen handler om meget mere end at synge og lave lyde. Rent kropsligt stimulerer sang dybe vejrtrækninger, hvor der sættes lyd på udåndingen, så der kommer en tone. Derudover gælder det om at afstemme sin egen lyd med andres lyde, måske i flerstemmig harmoni og synkroniseret rytme. En dybere og forlænget vejrtrækning, en mere oprejst stilling og en krop, der naturligt falder ind i en rytme, påvirker vores autonome nervesystem. Det gør, at vores kognition påvirkes, måske i form af større koncentration og fokus.
Det næste er, at hvis det opleves som meningsfuldt at frembringe syngelyde sammen med andre, så påvirker det ikke bare kroppen, men også vores psyke. Oplevelsen af meningsfuldhed forstærkes ofte, fordi det foregår i samvær med andre, fordi der vækkes følelser og erindringer, og måske også fordi lydudtrykket sanses og opleves som æstetisk skønt. Hvad der opleves som æstetisk skønt, er forskelligt fra person til person og endda fra situation til situation. For nogle er målet med korsang forbundet med æstetisk perfektion, (se Skovgaard 2020) for andre med en fælles stemning af sindet og/eller med samvær og med alt, hvad det indebærer.
Hanne Mette Ochsner Ridder
Forskning viser, at korsang har en neuro-protektiv effekt, dvs. en beskyttende effekt på hjernen.
Uanset hvilke mekanismer der er på spil, viser forskning, at korsang har en neuro-protektiv effekt, dvs. en beskyttende effekt på hjernen, og endda at korsang er effektivt til genoptræning af sprog hos voksne +60-årige med kronisk afasi efter slagtilfælde (Sihvonen et al. 2024). Herudover er sang med til at holde hjernen (Vetere et al. 2024) og kroppen (Wiech et al. 2023) sund i en høj alder. Det kan desuden påvises, at sang er godt for trivsel og kan forebygge og reducere depression hos voksne (Daykin et al. 2018). Der mangler dog klarhed over, hvilke fysiologiske mekanismer der virker for at kunne anbefale sang som en evidensbaseret behandling. Men da sang giver mulighed for at udtrykke sig og ikke kun er fysisk træning af krop og vejrtrækning, pointerer forskere, at sang ligeledes har en positiv personlig og social betydning (Kang et al. 2018).
Demens og musik
Som nævnt før kan korsang styrke sprog ved afasi. Demens er ofte kendetegnet ved afasi, dvs. tiltagende besvær med at finde ordene eller forstå, hvad de betyder. Demens er et syndrom, der omfatter ca. 200 forskellige sygdomme, som påvirker kognition, dvs. alt lige fra sansebearbejdning, rumopfattelse, sprog, hukommelse, selvregulering, planlægning og problemløsning. De fleste demenssygdomme er neurodegenerative, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernen og således af kognitive funktioner. Det er foreløbig påvist, at musikalsk hukommelse bevares forbavsende langt hen i sygdomsforløbet hos personer med Alzheimers demens (Jacobsen et al. 2015; Slattery et al. 2019), som er den hyppigste demensform. Men der mangler forskning i effekten af musik, når det gælder andre demenssygdomme. Der findes neurologiske tilstande, hvor en person ikke kan genkende musik eller føle glæde ved musik, ligesom demens kan føre til neurologiske skader, som giver perceptionsforstyrrelser. Det betyder, at de hjerneprocesser, der fx bearbejder lyde, kan forvrænge indtrykket, så musik høres som støj, og baggrundslyde bliver uforståelige og måske endda skræmmende. Øget lydfølsomhed og vanskeligheder med at bearbejde mange sanseindtryk på én gang kan gøre det vanskeligt for demensramte at være sammen med andre.
Hanne Mette Ochsner Ridder
For mennesker med demens og tiltagende kognitive vanskeligheder kan det derfor være gavnligt at deltage i et samvær, som er let at afkode, med en klar struktur og klar ledelse, og hvor man samles om noget meningsfuldt, som åbner for leg og kreativitet. Det kunne være et demenskor.
For mennesker med demens og tiltagende kognitive vanskeligheder kan det derfor være gavnligt at deltage i et samvær, som er let at afkode, med en klar struktur og klar ledelse, og hvor man samles om noget meningsfuldt, som åbner for leg og kreativitet. Det kunne være et demenskor.
Demenskor
En række mindre forskningsstudier peger på, at kor for demensramte mindsker depression (Baker et al. 2022) og stress (Dawudi et al. 2024) og øger trivsel (Dawudi et al. 2024; Stensæth et al. 2024). For studerende på den 5-årige uddannelse til musikterapeut på Aalborg Universitet er ledelse af demenskor en integreret del af undervisningen (Anderson-Ingstrup 2023), og i samarbejde med Sangens Hus afholder musikterapeuter kurser i ledelse af demenskor. Her undervises bl.a. ud fra en manual om demenskor og fællessang, hvor temaer om sang, korsang, fællessang og demens gennemgås, og der gives et teoretisk indblik i, hvordan korledere kan arbejde med ramme, regulering og relation (Ridder, Jensen & Anderson-Ingstrup 2024a). På www.musikogdemens.aau.dk er der links til mere information om demenskor.
Egen forskning i sang og demenskor
Jeg har selv arbejdet som musikterapeut i demensomsorgen siden 1995, og i min ph.d.-afhandling med titlen Singing Dialogue undersøgte jeg sang i individuel musikterapi med mennesker med svær demens, som boede på plejehjem (Ridder 2003). Siden har jeg forsket i musik og sang med demensramte i alle faser af sygdommen. I 2023 blev jeg inviteret af DR til at lave en videnskabelig undersøgelse af et demenskor, som var omdrejningspunktet for en dokumentarserie. Jeg lavede undersøgelsen sammen med min kollega, Jens Anderson-Ingstrup, der er adjunkt i musikterapi ved AAU, og Lukas Ochsner Ridder, der er læge og ph.d.-studerende.
I to lignende undersøgelser af demenskor i Norge og Tyskland blev der målt på humør, depression, neuropsykiatriske symptomer og livskvalitet, men kun målingen af humør viste en signifikant ændring (Dawudi 2024; Stensæth et al.2024). De andre effektmål kunne ikke med sikkerhed vise forandring, så vi ønskede ikke også i denne undersøgelse at udsætte korsangerne og deres pårørende for de mange tests. Ændringen i humør blev i begge studier påvist med en helt enkel smiley-skala. Det viste, at det var relevant at kigge i den retning, men frem for at gentage målinger med smiley-skalaen, valgte vi et måleinstrument, som inkluderede lidt flere faktorer. Med redskabet Embodied Cognition in Dementia Assessment Scales, EmDAS, skulle de demensramte selv vurdere deres kognition og trivsel på en 10 cm lang linje, der strakte sig fra Slet ikke til I højeste grad. De skulle tage stilling til, om de fx følte sig veltilpas i deres krop, og om de kunne mærke deres følelser og finde ordene.
Hanne Mette Ochsner Ridder
Resultaterne viste en signifikant stigning i den samlede score for Embodied Cognition. Særligt vurderede deltagerne, at de havde en større grad af empati, følte sig kropsligt veltilpasse, og at livet gav mening for dem.
Resultaterne viste en signifikant stigning i den samlede score for Embodied Cognition. Særligt vurderede deltagerne, at de havde en større grad af empati, følte sig kropsligt veltilpasse, og at livet gav mening for dem. Personer med svær demens havde den laveste score, men til gengæld havde de den største stigning (Ridder et al. 2024b).
Afslutningsvis vil jeg nævne vores nuværende forskning i personafstemt musikalsk interaktion, PAMI, hvor musikterapeuter underviser medarbejdere i, hvordan de kan inddrage musik og sang i den daglige pleje og omsorg for personer med moderat og svær demens. I undervisningen får medarbejderne både et teoretisk afsæt og et fagsprog for, hvordan de allerede bruger det musikalske i dagligdagen, og hvordan de kan få nye redskaber til at integrere PAMI. Derfor er den musikterapeut, der står for undervisningen, med ude i praksis, så teori og praksis forenes, og erfaringer fra fx korsang kan videreføres til positive handlinger i dagligdagen – og også i de svære plejesituationer (se www.pami.aau.dk).
Referencer
Anderson-Ingstrup, J. (2023). Demenskoret giver håb, liv og sammenhold. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 20(1), 16-21.
Baker, A Felicity, Lee, Y.-E. C., Tanara V. S., Stretton-Smith, P. A., Tamplin, J., Sveinsdottir, V., Geretsegger, M., Wake, J. D., Assmus, J. & Gold, C. (2022). Clinical effectiveness of music interventions for dementia and depression in elderly care (MIDDEL): Australian cohort of an international pragmatic cluster-randomised controlled trial. The Lancet Healthy Longevity, 3(3), e153–e165. https://doi.org/10.1016/S2666-7568(22)00027-7
Balsnes, A. H. (2014). Choral singing as health musicking. A discussion on music, education and health. Nordisk musikkpedagogisk forskning (Årbok 15). http://hdl.handle.net/11250/2372678
Dawudi, M., Schall, A., Tesky, V. A., & Pantel, J. (2024). The psychosocial and physiological effects of choir-singing in people with dementia: A pilot study.GeroPsych. The Journal of Gerontopsychology and Geriatric Psychiatry, 37(1), 3–13. https://doi.org/10.1024/1662-9647/a000323
Daykin N. et al. (2018). What works for wellbeing? A systematic review of wellbeing outcomes for music and singing in adults. Perspectives in public health, 138(1), 39-46. https://doi.org/10.1177/1757913917740391
Jacobsen, J. H., Stelzer, J., Fritz, T. H., Chételat, G., La Joie, R., & Turner, R. (2015). Why musical memory can be preserved in advanced Alzheimer’s disease. Brain, 138(8), 2438-2450. https://doi.org/10.1093/brain/awv135
Fang, X., Qiao, Z., Yu, X., Tian, R., Liu, K., & Han, W. (2022). Effect of singing on symptoms in stable COPD: A systematic review and meta-analysis. International Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease, 2893-2904. https://doi.org/10.2147/COPD.S382037
Kang, J., Scholp, A., & Jiang, J. J. (2018). A review of the physiological effects and mechanisms of singing. Journal of Voice, 32(4), 390-395. https://doi.org/10.1016/j.jvoice.2017.07.008
Ridder, H. M. O. (2003). Singing Dialogue: Music therapy with persons in advanced stages of dementia. A case study research design. PhD Dissertation, Aalborg University.
Ridder, H. M. O., Anderson-Ingstrup, J, & Ridder, L. O. (2024a). The Effect of Choir-singing on Self-reported Embodied Cognition in Persons with Dementia. A Pilot Study. Dementia https://doi.org/10.1177/14713012241272910
Ridder, H. M. O., Jensen, H., & Anderson-Ingstrup, J. (2024b). Demenskor og fællessang. En manual. Forlaget Klim. https://klim.dk/bog/demenskor-og-faellessang/
Sihvonen, A. J., Pitkäniemi, A., Siponkoski, S. T., Kuusela, L., Martínez-Molina, N., Laitinen, S., … & Särkämö, T. (2024). Structural neuroplasticity effects of singing in chronic aphasia. eNeuro, 11(5). https://doi.org/10.1523/ENEURO.0408-23.2024
Slattery, C. F., Agustus, J. L., Paterson, R. W., McCallion, O., Foulkes, A. J., Macpherson, K., … & Warren, J. D. (2019). The functional neuroanatomy of musical memory in Alzheimer’s disease. Cortex, 115, 357-370. https://doi.org/10.1016/j.cortex.2019.02.003
Skovgaard, L. (2020). På vej mod en fællessangstypologi. Tidsskriftet SANG 1, s. 32-37.
Stensæth, K., Asskildt, K. K., Brean, A., Johansson, K., Stedje, K., Kvamme, T. (2024). Kor, demens og livskvalitet: Kvantitative resultater fra en korttids pilotstudie av et korprosjekt for mennesker med demens. Tidsskriftet Musikkterapi, 16.06.2024, rettet version. https://doi.org/10.69625/318192.HBVZ3091
Vetere, G., Williams, G., Ballard, C., Creese, B., Hampshire, A., Palmer, A., Pickering, E., Richards, M., Brooker, H., & Corbett, A. (2024). The relationship between playing musical instruments and cognitive trajectories: Analysis from a UK ageing cohort. International journal of geriatric psychiatry, 39(2), e6061. https://doi.org/10.1002/gps.6061
Więch, P., Sałacińska, I., Walat, K., Kózka, M., & Bazaliński, D. (2023). Can singing in a choir be a key strategy for lifelong health? A cross-sectional study. Journal of Voice, 37(1), 146-e11. https://doi.org/10.1016/j.jvoice.2020.11.010
Øvrige henvisninger
https://sangenshus.dk/syng-med-demens/
DR nyheder om dokumentarserien Demenskor