Sundhedskor i praksis

Af Mette Thue

 

Anne Lise Quorning betegner sig selv som ”sangnørd”. Hendes faglige mission er at få korsangerne til at finde deres egen udtrykslyst. For som hun ser det, mødes mange unikke stemmer i et kor, og i hendes øjne er kunsten at få alle stemmerne til at træde frem med deres egen udtrykslyst i fællesskabet.

”Udtrykslyst er noget, der skaber bevægelse. Både hos dem, der udøver, og hos dem, der lytter. For jeg vil gerne være med til at skabe magiske øjeblikke gennem sang,” siger hun og tilføjer smilende: ”og såmænd i alle livets facetter.”

 

Koncept for sundhedskor
Inden Anne Lise Quorning blev spurgt, om hun ville bidrage med udvikling af et koncept for sundhedskor og et tilhørende kursus til korledere, havde nogle pilotkor kørt i regi af Sangens Hus. I hele perioden var der et tæt samarbejde med en udviklingsgruppe bestående af en læge, en fysioterapeut/kommunal sundhedschef, to musikterapeuter, en psykolog, en korleder og en brugerrepræsentant.

 

”Jeg kom først ind i arbejdet, efter man havde haft et pilotprojekt med sundhedskor. I efteråret 2024 blev jeg så sat sammen med Astrid Steen Noringriis og Lasse Skovgaard for at færdigudvikle konceptet for sundhedskor,” fortæller hun.

 

Anne Lise Quorning, Astrid Steen Noringriis og Lasse Skovgaard udviklede også et kursus i samarbejde med udviklingsgruppen, og ca. 50 deltagere blev klædt på til at være korledere i sundhedskor.

 

Hvad kendetegner konceptet for sundhedskor sammenlignet med andre kor?

 

”Sundhedskor er for folk, der føler sig udfordret på en eller anden måde. Det kan være fysisk, psykisk, mentalt eller socialt. Det er også et kor, man kan være med i, hvis man ikke har fundet sin egen stemme, fundet et kor eller fundet en plads i livet. Et sundhedskor kan være et sted at starte,” siger Anne Lise Quorning.

 

For at få succes med sundhedskor er det vigtigt, at man skaber et trygt rum og mulighed for, at alle kan være med. Derfor anbefaler Anne Lise Quorning, at der maksimalt er 25-30 deltagere i koret.

 

”Der skal ikke være for mange sangere i et sundhedskor, for man skal kunne overskue dem. Alle skal gerne mødes af korlederen og føle sig set,” understreger hun.

 

I andre typer af kor forventer sangerne ofte primært, at korlederen kan dirigere, spille klaver, indstudere og skabe musik. Men til sundhedskor kræver det i høj grad også, at korlederen har relationskompetencer, er empatisk og møder folk der, hvor de er, fortæller hun og tilføjer: ”I sundhedskor handler det ikke om repertoire og koncerter. Målet er det, der sker lige nu og her, og at det er godt.”

 

Sundhedskoret i Kolding
Inden Anne Lise Quorning startede sundhedskor op i regi af Sangkraft Kolding, var der flere ting, hun overvejede, bl.a. det trygge rum, så korlederen kan få sangerne til fx at synge og danse.

 

”Bare det at give en lyd fra sig, kan være grænseoverskridende, hvis man ikke er vant til at synge,” siger hun.

 

Det er også vigtigt på forhånd at overveje en langsigtet plan for, hvad man vil nå med koret, og hvad man vil den enkelte gang. Samtidig skal korlederen huske, at til sundhedskor kan man arbejde med den samme sang på rigtig mange måder over tid.

 

”Den første gang lærer koret sangen. Den anden gang sætter vi body percussion på. Den tredje gang kan vi fx lave vocal painting. Den fjerde gang kan vi måske tilføje en kanondans, og den femte gang kan vi synge sangen tilføjet en drone. Sådan kan man arbejde på den samme sang med mange lag,” anbefaler Anne Lise Quorning.

 

Fortsætter-sundhedskor
Der var fra starten stor opbakning til sundhedskoret i Kolding, som lagde ud med venteliste. Nu taler sangerne fra den første sæson varm om koret, så der blev hurtigt skrevet folk op til den næste sæson.

 

”Deltagerne er bare så glade og taknemmelige for koret, og jeg føler, at der er kommet meget glæde ind i deres liv igen,” fortæller Anne Lise Quorning og tilføjer:

 

”Disse sangere er imidlertid stadigvæk ikke der, hvor de har overskud til at synge på de præmisser, der er i almindelige kor. Så på fortsætterholdet arbejder vi videre med at synge og bruge kroppen og stemmen. Vi kan godt kalde det korgymnastik. Og værktøjskassen fra sundhedskor kan vi sagtens bruge på fortsætterholdet” siger Anne Lise Quorning.

 

Det går så godt med sundhedskorene, at man i Kolding Kommune permanent har sat Sundhedskor på kommunens budget. Derfor er der nu både Sundhedskor for nye deltagere ved Anne Lise Quorning og et fortsætterhold ved Sangkraftleder Helene Eiler Ernst for tidligere sundhedskorsangere og alle andre, der har lyst.

 

Målgrupper
Konceptet til sundhedskor lægger op til, at målgrupperne både er mennesker, der har fået skrammer i livet, og mennesker, der deltager i sundhedskor med forbyggende formål.

 

I sundhedskorene i Kolding er der både sangere med PTSD, stress, angst, depression, Parkinson, demens, delvis lammelse, spastisk lammelse og nedsat hørelse.

 

”Jeg har aldrig arbejdet med et kor, hvor alle var udfordrede så bredt. Men alle er glade. De er så gode ved hinanden og tager imod hinanden med åbne arme,” fortæller Anne Lise Quorning.

 

For at sundhedskoret også kan have et forebyggende sigte og tiltrække sangere, som er på arbejdsmarkedet, mødes koret om eftermiddagen kl. 16. Det virker.

 

”Omkring halvdelen af sangerne er arbejdsdygtige, men bare udfordret,” siger hun.

 

Og der er netop også en målgruppe i dem, som ikke er patienter endnu, det vil sige, at sundhedskoret også har et forebyggende perspektiv, hvor koret kan være et led i en kommunal indsats i sundhedssystemet, og borgerne ”vendes i døren”, inden de bliver patienter, som sundhedschefen i udviklingsgruppen har udtrykt det.

 

Erfaringerne fra Kolding Kommune viser, at det til en start var en udfordring at definere og finde frem til målgrupperne. Nu har sundhedscentret i Kolding og Sangkraft Kolding et meget velfungerende samarbejde om at visitere borgere til sundhedskor, selvom man også kan henvende sig direkte for at synge med.

 

Refleksion over konceptet og sundhedskoret i Kolding
Når Anne Lise Quorning reflekterer over, om konceptet holder i mødet med praksis, nævner hun en udfordring, som er svær at forberede sig på. For hende var den største udfordring, at hun ikke før havde stået over for så mange mennesker, der hver især havde forskellige udfordringer.

 

”Men jeg har konstateret, at vores koncept holder, og værktøjerne holder. Så nu er det bare om at udbygge repertoirelisten. Samtidigt er det vigtigt ikke at have for mange sange med, for så kan der gå fællessang i den på en måde, så de enkelte deltagere drukner. Så vil de bestemt ikke føle det samme, som de har gjort i Kolding, at de føler sig værdifulde i fællesskabet,” siger Anne Lise Quorning.

 

For hende er det tydeligt, hvilken betydning sundhedskoret har for sangerne:

 

”Det giver dem så meget glæde. Helt kort og godt, så færdes de nu i et fællesskab, hvor de bliver set, og pludselig mærker de, at de er værdsat. Det bedste, der er kommet ud af sundhedskorene, er simpelthen, at de føler sig som en del af et fællesskab,” konkluderer Anne Lise Quorning.

 

Er der noget, du som korleder vil være opmærksom på i næste sæson?

 

”Selv om sangerne er udfordrede, så var de ikke så skrøbelige, som jeg havde forestillet mig, og måske er det rart at komme ind i en sammenhæng, hvor der ikke bliver kigget på en som skrøbelig. Så jeg skal helt klart nørde mere med relationskompetencerne,” slutter Anne Lise Quorning.

Gode råd

• Overvej de fysiske rammer. Hvordan skal stolene og klaveret stå?
• Klargør lokalet, og skab en rar og imødekommende stemning.
• Mød sangerne, og vis dem, at du har glædet dig til at se dem.
• Brug tid på kaffe bagefter, og lær sangerne at kende.
• Vær tilpasningsparat.
• Brug dine relationskompetencer.
• Husk, at enkelt er godt.

 

Biografi
Anne Lise Quorning er korleder, underviser og konsulent. Hun startede i 1996 som korleder og har netop fejret 30 års ansættelse i kirken som organist og korleder. Derudover underviser hun på Børnekorakademiet og er korkonsulent ved KORLIV. I august 2025 startede hun som korleder for MidtVest Børnekor og MidtVest Juniorkor på Den Jyske Sangskole i Herning. Oprindeligt er hun uddannet organist fra Kirkemusikskolen og har taget utallige efteruddannelser og masterclasses i korledelse. Herudover er hun uddannet sygeplejerske.

 

Koncept, kursus og samarbejdspartnere
Konceptet sundhedskor er udviklet af en udviklingsgruppe, og flere fra gruppen deltog som undervisere på kurserne. Udviklingsgruppen bestod af Stine Lindahl Jacobsen, musikterapeut og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet og leder af Nordjysk Center for Kultur, Aalborg Universitet. Jens Anderson-Ingstrup, musikterapeut, ph.d. og adjunkt, Institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet, Per Thorgaard, overlæge på Aalborg Universitetshospital, Kira Vibe Jespersen, psykolog og lektor tilknyttet Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, Bent Fuglsbjerg, fysioterapeut, master i Humanities & Health Studies og sektionsleder for Sundhed i Thisted Kommune, Ann Dybdal Eriksen, kordirigent og sanger, kandidat i Kor- og Orkesterledelse fra Syddansk Universitet, korpædagogisk uddannelse fra Musikhögskolan i Göteborg, statsautoriseret Musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium, bestyrelsesmedlem hos Danske Korledere og Anne Bøhme, brugerrepræsentant og deltager i sundhedskoret ”Syng dig glad” i Aarhus, 2024. Fra Sangens Hus deltog Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab og programleder for Sang og Sundhed i Sangens Hus, Astrid Steen Noringriis, kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium, projektleder og fagligt ansvarlig for Almen voksen i Sangens Hus og Anne Lise Quorning, korleder, underviser ved Børnekorakademiet, korkonsulent ved KORLIV og udd. organist og sygeplejerske.

 

Projektet blev gennemført af Sangens Hus med midler fra Spar Nord Fonden i samarbejde med Danske Korledere og Dansk Musikterapeutforening.